Et eller andet sted, der er det gået galt.

Man køber et dyrt kamera, dyrt udstyr og tanken går på hvornår og eller hvad man skal have næste gang.

Man bliver for fin til snapshots og selv spontane billeder at ungerne tages om og om igen, ind til at de rimelige trætte af en.

Hver gang man ser et nye billede på nettet, så løber man gennem det og piller det fra hinanden på godt og ondt.

Få man selv dårlig kritik, så var tanken “Du forstå bare ikke hvad jeg vil med mine billeder!!” og så stopper man med at ligge billeder ud.

Og nå jeg så en dag som i dag, rydder ud i nogle billeder, så bliver jeg sgu lidt trist over at der ikke ryger flere billeder på ungerne, fruen og resten af folkene rundt omkring en.

Men alt er druknet lidt i jagten på det “perfekte billede”, og samtidigt så er man så selektiv, at kun enkelte slipper ud til offentligheden.

Men skal jeg se lyst på det, så få jeg den følelse og så kan jeg jo gøre noget ved det.

Så med andre ord, jeg tror jeg skal tage lidt sammen og så komme op på hesten igen.

For hvis det at tage billeder ikke er sjovt, hvorfor så bruge tiden på det??

Happy Shooting ;)